Et maritimt værft med rødder og retning
Nordic Yacht Service har hjemme på Ålbæk Havn og bygger på stolte traditioner, solidt håndværk og en passion for både. Værftet har siden den 1. maj 1985 været en fast del af havnemiljøet, og i dag viderefører vi arven – med respekt for det, der var, og med blikket rettet mod fremtidens både og ejere.
Hos os møder du en mindre, men dedikeret stab, der tager sig tid til at forstå både kundens og bådens behov. Vi tror på det nære samarbejde og på værdien i de gode samtaler, hvor faglighed og tillid går hånd i hånd.
Vi bygger, reparerer og vedligeholder
Vi er specialister i reparation, ombygning af både i træ, stål, aluminium og glasfiber. Uanset om det gælder en moderne fiskekutter, en klassisk træbåd eller en luksusyacht hentet hjem fra Middelhavet, så har vi kompetencerne og faciliteterne til at løfte opgaven – og vi er ikke bange for en udfordring.
Vores ry rækker langt ud over Ålbæk. I dag servicerer vi kunder fra hele Jylland, Midtjylland, trekantsområdet – og helt fra Norge og Sverige.
Mere end bare et værft
Vi driver også en moderne Bådopbevaringshal i Frederikshavn, hvor vi tilbyder vinteropbevaring med adgang til en speciallift, der kun findes ganske få steder i Danmark. Her opbevarer vi både sikkert og effektivt – med solceller på taget og et ønske om at bidrage til den grønne omstilling.
Derudover samarbejder vi med dygtige specialister, når det gælder fx polering og klargøring – så du får et gennemført resultat fra ende til anden.